Pandrup Masser af sammenhold

Pandrup – Masser af sammenhold

Vi er gode til at holde sammen i Pandrup. Derfor har vi også et stærkt, sammentømret foreningsliv, hvor både unge og ældre dyrker sport og fælles interesser. Vi har endda vores helt egen biograf, som er drevet af frivillige ildsjæle. I vores moderne bycentrum finder du desuden et bredt udvalg af butikker, hvor du kan du få din shoppelyst styret. Og kalder strandlivet, har du kun 10 minutter til hyggelige Blokhus med den store, brede strand.

Grunde til salg


 

“Vi bor på den skønneste vej, hvor der er fyldt med børnefamilier. Børnenes venner er lige uden for døren, så vi ikke skal ud og køre, hver gang de har en legeaftale.”

 
Mød familien Mortensen

Familien Mortensen

Legekammeraterne er lige uden for døren...

Jeg er bypige med stort B. Så da jeg mødte Jørgen, og han foreslog, at jeg flyttede hjem til ham i Pandrup, krævede det en del overtalelse. På det tidspunkt havde jeg aldrig været i Pandrup og gik ud fra, at det var en by uden noget som helst. Men jeg blev klogere. Det viste sig, at der var både skole og butikker – og huspriserne er til at forstå. Så skiftet fra livet i Aalborg var ikke så svært.

Siden har vi fået tre børn og er faldet rigtig godt til. Vi bor på den skønneste vej, hvor der er fyldt med børnefamilier. Børnenes venner er lige uden for døren, så vi ikke skal ud og køre, hver gang de har en legeaftale. Samtidig gør byens forretninger en stor indsats for at holde hjulene i gang, ligesom idrætsklubben har masser af forskellige tilbud. For eksempel går vores børn til badminton, gymnastik og fodbold.

Både min mand og jeg arbejder i Aalborg. Faktisk nyder jeg køreturen. Her kan jeg slappe lidt af og lade op. Med tre børn kan man jo godt få brug for en lille pause. Mit arbejde ligger midt i Aalborg, så når jeg har behov for lidt byliv, svinger jeg bare en tur forbi gågaden. – Lotte Mortensen

Vi valgte Pandrup, fordi…
  • Havet kun er 8 km væk
  • Vores naboer er fantastiske
  • Her er et godt skolesystem

Fordele ved Pandrup

Boliger til salg

1. Her får du flere kvadratmeter for pengene
2. Et godt by-fællesskab
3. 10 min. kørsel til Fårup Sommerland
4. Bliv en del af et stærkt erhvervsliv
5. Du kommer tæt på naturen

SE BOLIGER TIL SALG I PANDRUP

Boliger til leje

Måske er du også vild med Pandrup, men ikke helt klar til at købe hus. Fortvivl ej, for i Pandrup er der rig mulighed for at finde en lejebolig. Alt efter hvor i byen du gerne vil bo, står kompetente boligselskaber klar med gode tilbud til dig og din familie med ventetider helt ned til få uger.

Find lejeboliger her

> Lejerbo
> Boligselskabet Nordjylland
> Nørresundby Boligselskab

Vil du vide mere om Pandrup?
Skriv til Rikke