Moseby En fredfyldt oase

En fredfyldt oase

Mellem moser og ædelgraner, blot en kilometer fra Kaas midtby, finder du Moseby. En fredfyldt oase, der skaber de perfekte rammer for børnefamilier. Og specielt op til jul gør vi alt for at glæde alle børn og barnlige sjæle. Etly Klarborgs nissehus ’Gammelbo’ tiltrækker hvert år juleglade gæster fra nær og fjern. Ungerne får her rig mulighed for at spotte ægte drillenisser løbe rundt i det snedækkende julelandskab, og indenfor kan hele familien varme sig på et glas gløgg og lune æbleskiver. I vores by kommer du med garanti i julestemning. Højst sandsynligt længe før alle andre.

  • Moseby
  • Moseby
  • Moseby
  • Moseby

 

“Vi får ting til at lykkes her i Moseby – ideer og tiltag, som måske ville have været vanskelige at gennemføre i større byer, får vi sammen ført ud i livet.”

 
Læs mere

Mose-fest og giver-ånd

Moseby: Den lille landsby med den store mose. Men Moseby er mere end blot mose. Byen er også kendt for sine kreative indbyggere og det rige foreningsliv.

Udover Moselauget er der en jagtforening, og man kan gå til både hundetræning og bueskydning. Moselauget arrangerer hvert år i juli en tre dage lang fest, hvor de gamle maskiner til transport og fremstilling af tørv bliver vist frem. Begivenheden tiltrækker mere end 500 tilskuere fra nær og fjern. Her kan man opleve rollespil og fortællinger om dengang, man brændte tørv i kakkelovnen for at holde varmen. Som Leo Kristensen bekræfter, er virkeånden stærk i Moseby:

”Vi får ting til at lykkes her i Moseby – ideer og tiltag, som måske ville have været vanskelige at gennemføre i større byer, får vi sammen ført ud i livet”

– Leo Kristensen, formand for Moselauget i Moseby

Et eksempel på dette er den giver-ånd, der især i juletiden blomstrer i Moseby. Her har frivillige kræfter samlet brugt legetøj, lokalt dyrkede kartofler og lignende ind til familier, der har begrænsede midler at fejre jul for. Med medborgernes hjælp kan de nu se frem til en god jul.

Når det så er sagt, er mosen med sine mere end 30 km² selvfølgelig en uundgåelig del af fortællingen om Moseby. I dag er mosen frem for alt et rekreativt område. Der er lavet fine stisystemer, hvor byens borgere og besøgende kan nyde naturen, kigge på fugle og beundre de gamle tørvegrave. Leo Kristensen er født i Kaas og har boet i Moseby siden 1975. Han nyder sine afstressende gåture i mosen på grund af områdets dragende ro. Derudover cykler han gerne, hvis han skal rundt i byen:

”Det bedste ved at bo i Moseby er, at jeg altid falder i snak med nogen, når jeg er ude at cykle eller gå. Her kender jeg alle og jeg har altid styr på, hvad der sker i byen.”

Mose-festen finder sted i juli 2018 for 25. gang i Moseby.


Fordele ved Moseby

Boliger til salg

  1. Flere kvadratmenter for pengene
  2. Oplev et rigtigt juleland
  3. Tranum Klitplantage som nabo
  4. Spændende kulturhistorie i og omkring mosen


se boliger til salg i Moseby

Vil du hellere bygge dit eget hus?
SE BYGGEGRUNDE

Boliger til leje

Vil du også gerne bo midt i naturskønne omgivelser, men er ikke helt klar til at købe et hus? Med en lejebolig i Moseby kan du opleve alt, hvad byen har at byde på – helt uden at binde dig. Kontakt boligselskaberne for mere information.

Find lejeboliger her

BoNord

Vil du vide mere om Moseby?
Skriv til Bettina