Ingstrup En lille by med store ambitioner

Ingstrup – En lille by med store ambitioner

Ingstrup er den den lille by med den store ambition om, at være stedet, hvor det skal være rigtig rart for alle at bo og besøge. Ingstrup er en by med mange ildsjæle, der skaber gode rammer og mange aktiviteter for byens beboere og dens gæster. Ingstrup har et rigt foreningsliv samt rigtig gode pasnings- og skoletilbud til børn og unge. Besøg gerne Ingstrup Trivsselskole og Børnehave samt Ingstrup Efterskole.

Ingstrup er Nordjysk Bogby med egen Bogbrugs og Bogfestival. Gå en tur igennem byen og se alle de ordsprog der findes på husene. Mange giver stof til eftertanke og mange bringer smilet frem. Ingstrup er altid et besøg værd.

  • Ingstrup
  • Ingstrup
  • Ingstrup

 

“Ingstrup er et af de lokalsamfund i Jammerbugten, der er er med til at gøre en forskel. Bogbrugsen tilbyder nemlig mere end duften af gamle antikvariske bøger.”

 
Læs mere

"Lille by" store aktiviteter

Nogle af byens store aktiviteter finder sted hvert år. ” Rock i Skolegården ” er en af de årligt tilbagevendende begivenheder der finder sted på Ingstrup Trivselsskole- og Børnehave. Arrangementet finder sted i maj måned og er et samarbejde imellem Trivselsskolen, Ingstrup Efterskole og Jammerbugt Kulturskole. Der er optrædener af børn og unge fra de 3 skoler samt koncert med et landskendt navn. Bla. har Søs Fenger, Thomas Buttenschön og Alberte Winding været på besøg.

Idrætsugen i Ingstrup finder altid sted den første uge af skolernes sommerferie. Det er endnu et af byens ” særkender ”. Ikke mange andre steder, er der en idrætsuge der går fra søndag til søndag. Ugen igennem er der mange aktiviteter for alle aldersgrupper. Sportspladsen er hver aften besøgt af mange lokale og gæster udefra. Mange vender denne uge ” hjem ” for at deltage. Der spilles bla. fodbold, beachvolley og petanque. Der er fællesspisning, vinsmagning, teltbal og kagekonkurrence. Ugen sluttes af med grillaften og udtrækning af mange gevinster fra det store lotteri.

Ved Bogfestivalen der finder sted i september, er der foredrag af både kendte og mindre kendte forfattere. Der er oplæsninger, diskussioner, musik og dans. Og selvfølgelig fællesspisning. Dagen afsluttes med stemningsfyldt fællessang i festivalteltet.

Endnu et par aktiviter der er værd at besøge, er Ingtrup Forsamlingshus´ Sankt Hans fest i Præstegårdshaven og Juletræsfesten i Forsamlingshuset. Disse arrangementer besøges af rigtig mange børn og voksne og er med til at knytte byens beboere sammen.


Fordele ved Ingstrup

Boliger til salg

  1. Kun 2 km til Grønhøj Strand
  2. Bliv del af en hyggelig bogby
  3. Stærkt fællesskab og et rigt foreningsliv
  4. Meget mere bolig for pengene
  5. Send ungerne i en fantastisk skole og børnehave


se boliger til salg i Ingstrup

Vil du hellere bygge dit eget hus?
SE BYGGEGRUNDE

Boliger til leje

Ingstrup er en lille landsby for alle. Og der er også plads til dig. Vores sammentømrede fællesskab står med åbne arme – klar til at modtage dig og din familie. Men er du ikke klar til at få benene solidt plantet i den nordjyske muld, er en lejebolig løsningen til dig. Kontakt boligselskaberne og se mulighederne ved Ingstrup.

Find lejeboliger her

BoNord

Vil du vide mere om Ingstrup?
Skriv til Ole
Eller besøg ingstrup.dk