Ingstrup En lille by med store ord

Ingstrup – En lille by med store ord

Når vi siger, at Ingstrup er en lille by med store ord, så mener vi det. Helt bogstaveligt. Når du spadserer en tur i vores by, støder du på sjove ord og finurlige ordsprog på størstedelen af husene. Om så det er på en sten, et stykke drivtømmer eller på en mælkejunge. Vi ønsker nemlig at frembringe smil på alles læber. Vi er en rigtig bogby, med vores egen bogfestival og en helt nyrenoveret bogbrugs. Ja, vi elsker i det hele taget alt der har med ord at gøre. Og det er udelukkende byens driftige ildsjæle vi kan takke for at gøre byen til så rart et sted at være. Det er derfor ikke for sjov, at vi hvert eneste år kårer årets ildsjæl. Hvem siger, du ikke kan blive den næste?

  • Ingstrup
  • Ingstrup
  • Ingstrup

 

“Ingstrup er et af de lokalsamfund i Jammerbugten, der er er med til at gøre en forskel. Bogbrugsen tilbyder nemlig mere end duften af gamle antikvariske bøger.”

 
Læs mere

Ord til fast lavpris

Ord, ord og atter ord. Du støder på dem alle vegne i Ingstrup. I bøgerne på bogvognenes reoler eller klistret på boligerne rundt omkring i byen. Og nu flyder det også med ord i byens nye bogbrugs. For i Ingstrup er visdomsord, og ord i det hele taget, hverdagskost.

”Hvor der er vilje, er der vej” pynter smukt indgangspartiet ved en bolig i Ingstrup. Det næsten klichéfyldte ordsprog rammer dog plet, hvis man skal sætte ord på Ingstrupperne. For vilje har der i den grad været. Vedholdenhed og engagement blandt byens frivillige har betydet, at en flerårig drøm er blevet til virkelighed. En splinterny bogbutik i Brugsens gamle bygning.

Ingstrup er et af de lokalsamfund i Jammerbugten, der er er med til at gøre en forskel. Bogbrugsen tilbyder nemlig mere end duften af gamle antikvariske bøger. Man kan nyde en kop kaffe i bogbrugsens café over en snak med de frivillige, eller lade sin kreativitet udfolde sig i værkstedet. Og resten af foreningslivet i byen kan nyde godt af bogbrugsens andre lokaler.

Ingstrup kan stolt præsentere sig som hele Nordjyllands bogby med egen bogfestival. Og nu kan de også skrive egen bogbutik på CV’et.


Fordele ved Ingstrup

Ingstrup Trivselsskole er en fri og uafhængig friskole, som bygger på det grundtvig/koldske skolesyn.

Læs mere: Ingstrup Trivselsskole

Ingstrup er kendt for nærhed, tryghed, engagement i foreningslivet, samt stor opbakning til byens mange arrangementer som fx Ingstrup Sportsuge, fastelavnsfest, juletræsfest, torvedag, damefester, fællesspisning mm. Der er mange gallerier og kunsthåndværkere i og omkring byen.
Ingstrup ligger i en smuk natur tæt på skov og en af danmarks bedste strande. Her er rig mulighed for lange vandreture og kørsel på mountainbike mm.

Byen har ligeledes en købmand og sit eget mejeri.

Boliger til salg

  1. Kun 2 km til Grønhøj Strand
  2. Bliv del af en hyggelig bogby
  3. Stærkt fællesskab og et rigt foreningsliv
  4. Meget mere bolig for pengene
  5. Send ungerne i en fantastisk skole og børnehave


se boliger til salg i Ingstrup

Boliger til leje

Ingstrup er en lille landsby for alle. Og der er også plads til dig. Vores sammentømrede fællesskab står med åbne arme – klar til at modtage dig og din familie. Men er du ikke klar til at få benene solidt plantet i den nordjyske muld, er en lejebolig løsningen til dig. Kontakt boligselskaberne og se mulighederne ved Ingstrup.

Find lejeboliger her

BoNord

Vil du vide mere om Ingstrup?
Skriv til Ole
Eller besøg ingstrup.dk