Gjøl Limfjordens perle

Gjøl – Limfjordens perle

I kontrast til det brusende Vesterhav finder du Gjøl ved nordkysten af den rolige Limfjord. Her kan du nyde udsigten ud over fjorden og sejlbådenes høje master fra den smukke hvide Gjøl Kro – eller fra Gjøl Bjerg midt i det naturskønne vildtreservat. Vi har desuden et rigtig hyggeligt og intimt bycentrum. Langs byens snoede gader finder du alt fra indkøb og frisør til skole, børnehave og boldklub. Gjøls fjordnære placering giver dig rig mulighed for at få vind i håret – året rundt. Der står altid en klub eller en forening parat, der passer til netop dig og dine interesser. Om så du dyrker vinterbadningens kolde gys eller ønsker at se solopgangen midt ude på fjorden i en kajak.

  • Gjøl
  • Gjøl

 

“Det er jo ikke uden grund, at Gjøl har været kåret som årets landsby. Vi har et virkelig godt samarbejde herovre.”

 
Læs mere

Vinden svajer i optimistjollernes store, hvide sejl

Iført orange og røde svømmeveste sidder eleverne fra Gjøl Skole ekstra opmærksomt og lyttende til dagens undervisning. Lektionen er nemlig flyttet ud af klasselokalet og ind i Gjøl Sejlklub på havnen.

Men det er svært at sidde stille så længe, når optimistjollerne ligger fortøjet ved bådebroen ude foran klubhusets vinduer. Teorien bag sejladsen er dog vigtig, når eleverne skal ud og mærke naturens kræfter på egen krop. Alligevel skiller sejladslektionerne sig ikke meget ud fra skolens matematik- og fysiktimer. Eleverne skal nemlig lære om vinkler og vindtryk, balance og vægt. En viden, der senere hen kommer dem til gode.

Optimistjollerne er blevet fast inventar på skoleskemaet – og de er tilsyneladende kommet for at blive. For det er tydeligt at se på børnene, hvordan glæden og selvtilliden vokser i dem, når de bliver vænnet til vand under trygge forhold.

”Det er jo ikke uden grund, at Gjøl har været kåret som årets landsby. Vi har et virkelig godt samarbejde herovre”, siger Carl Johan Dissing, formand for Gjøl Sejlklub, imens vinden svajer i optimistjollernes store, hvide sejl.


Fordele ved Gjøl

Boliger til salg

  1. Et blomstrende foreningsliv
  2. Kun 30 minutters kørsel til Aalborg
  3. Fest og glade dage på Gjøls egne festivaller
  4. Bliv en del af en hyggelig fjordby, der emmer af historie
  5. Oplev et væld af aktiviteter til lands og vands


se boliger til salg i Gjøl

Boliger til leje

Drømmer du også om at bo i en hyggelig fjordby med kort afstand til storbyens pulserende liv? Med en lejebolig i Gjøl behøver du ikke at blive huskøber lige med det samme. Og du bliver helt fri for storbyens høje lejeudgifter. Boligselskaberne står klar og venter på netop dit opkald.

Find lejeboliger her

BoNord

Vil du vide mere om Gjøl?
Skriv til Lisbeth

Læs mere om Gjøl

Vil du vide mere om Gjl?
Skriv til Poul