Fjerritslev En hyggelig handelsby

Fjerritslev – En hyggelig handelsby

Lige i smørhullet mellem hav og fjord finder du Fjerritslev – en driftig handelsby med masser af shoppemuligheder og gode dagligvarebutikker. Og så venter der en pragtfuld natur lige uden for døren. Efter blot ti minutters kørsel kan du dyppe fødderne i det brusende Vesterhav, eller nyde de smukke omgivelser ved Svinkløv og Slettestrand. Derudover er Fjerritslev en by, der tager sig rigtig godt af dig og din familie. Her er trygge omgivelser, gode skoler og ikke mindst et gymnasium, så vores unge kan få en uddannelse i cykelafstand.

  • Fjerritslev
  • Fjerritslev
  • Fjerritslev

 

“Blandt bløde bregner og buske brager fem friske gymnasieelever afsted.”

 
Læs mere

Studenterhuer med stødabsorbering


Efterskole-eventyret behøver ikke stoppe. På ungdomsuddannelserne i Fjerritslev kan man nemlig køre mountainbike i skoletiden og bo på Fjerritslev College med sine klassekammerater.

Blandt bløde bregner og buske brager fem friske gymnasieelever afsted. Med pumpende puls og adrenalin i blodet angriber de det krævende terræn fra sadlerne på deres mountainbikes. Det er ikke mere end få minutter siden, at de sad i deres klasseværelse på Fjerritslev Gymnasium. Nu er undervisningen rykket ud i skoven. I Fjerritslev kan man nemlig få mountainbike på skoleskemaet. Det betyder, at de unge kan træne, bo og deltage i internationale konkurrencer sammen med deres klassekammerater, samtidig med at de gennemfører en ungdomsuddannelse. Det giver et særligt sammenhold, som ville gøre enhver efterskoleelev misundelig.

“Med vores placering midt i storslået natur mellem hav og fjord er vi en oplagt mountainbike-destination. Det udnytter vi til fulde sammen med rytterne fra Fjerritslev Gymnasium”, siger den lokale ildsjæld Palle L. Nielsen, som har været dybt engageret i udviklingen af Fjerritslev som MTB-område.


Fordele ved Fjerritslev

Boliger til salg

1. Her får du flere kvadratmeter for pengene
2. Du kommer helt tæt på bl.a. Slettestrand og Svinkløv
3. Du får et liv med familien i centrum
4. Masser af mountainbike ruter i nærheden
5. Gode skoler – og et gymnasium i byen

SE BOLIGER TIL SALG I FJERRITSLEV

Boliger til leje

Fjerritslev er en by for alle. Både boligejere og lejere. Midt i den unikke blanding af natur og byliv finder du et spændende udvalg af lejeboliger. Hvis du kunne tænke dig at finde et lejemål i Fjerritslev, så kontakt Fjerritslev Boligforening, som kan hjælpe dig med at finde den rigtige bolig næsten uden ventetid.

Find lejeboliger her

> Fjerritslev Boligforening

Vil du vide mere om byen?
Skriv til Palle